1.   De oprindelige holme

Langs Køge Bugts kyst var der små arealer, der var lidt højere end det omgivende sumpede terræn, så ved normal højvande var holmene tørlagte. Denne natur gav gode muligheder for et rigt fugleliv og store bestande af sæler. I 1930'erne var der bl.a. brushøns og viber. Den sidste trane lagde æg 1932 – uden held.

2.   Det historiske Hvidovre Holme

Området strakte sig mod vest fra skelgrøften, der både var kommunegrænse mod Avedøre og herredsgrænse mod Smørum. Grænsen mod stranden kan ikke fastlægges, men var nogenlunde der, hvor motorvejen går i dag. Mod øst hævede holmen sig til landfast niveau ved Langhøjskolens parkeringsplads. Mod nord grænsede området til Hvidovregårdenes englodder. Engens oprindelige niveau kan endnu ses for enden af Søstjernevej.

3.   Historien om Avedøre Holme

På et tidspunkt i 1800-årene, fik en Hvidovre gårdmand ejendomsret over de to holme, som arealet bestod af. Denne gårdmand kunne lide en dram og at spille kort. Den dag kom han i godt selskab med en Avedøre gårdmand på Flaskekroen. Nu skulle der spilles kort. Om vor gårdmand var uheldig eller lidt omtåget vides ikke, men han tabte alle de penge, han havde med. Men endnu ét spil kort skulle han alligevel have, så han satte Hvidovre Holme som indsats – og tabte. Nu var Hvidovre Holme overgået til en Avedøregård. Kort tid efter kortspillet, kom der en officiel opmåling af alle arealer, og da holmene tilhørte en Avedøregård, fik de navnet Avedøre Holme.

4.   De glemte holme

På et tidspunkt omkring 1912 må Landmandsbanken have stået som ejer af holmene. Avedøregården "Krogholmsbjerggård" ved forpagter Becker fik ret til dyrehold, jagt, tangsamling og tagrørsslåning. Arealet var fritaget for skatter. Fra 1914 – 1920 kom der sjældent mennesker på holmene, da militæret havde spærret adgangen til kysten med tre rækker pigtråd, der gik fra Langhøjen og til Vestvolden.

5.   De forurenede holme

Efter afspærringerne var fjernet, kom der ikke mange mennesker på holmene. København voksede i indbyggerantal, og da al byens affald blev smidt i havnen, skabte det stor forurening langs kysten. Det opskyllede tang og bundalger blev til en stinkende rådden masse, som blev levested for mio. af tanglopper og stikmyg. Stanken fra stranden plagede alle beboerne langs Gl. Køge Landevej, indtil inddæmningen og anlægget af Strandparken blev gennemført. Et prisværdigt projekt.

Men der var to, som kom på holmene: Søren, der pumpede vand til forpagter Beckers kreaturer, og fisker Glise.

6.   Holmenes nattevandrer

År 1930 købte en 30-årig ungkarl en grund på Strandholms Allé 38. Han var fisker og kom fra en kystfiskerfamilie på Jyllands vestkyst. Hvordan og hvorfor han var havnet her, fik ingen at vide. Han var meget tavs og indesluttet. Fiskene, som han fangede i Kalveboderne, solgte han aldrig til naboerne, men tog på cykel med 1 eller 2 fiskekasser til fisketorvet for at sælge dem der. Fiskerens efternavn var Glise.
Hurtigt fik han af Fordkasser (trækasser, som nye Fordbiler blev leveret i) bygget et langt træhus, hvor hans fiskegrej, net, lokkeænder, geværer og meget andet blev opbevaret. For enden af det ladelignende rum indrettede han et lille opholds- og soveværelse. Udenfor blev anlagt en tjæreovn, og i et gammelt poppeltræ fik han lavet en stige op til en platform, hvorfra han med kikkert kunne se, om der var andetræk på vandet. Han måtte kun skyde fra pram. Ved dag og nat havde han sin gang over holmene for at komme til sin båd. Sine garn satte han på kanten af "Sorte Rende".
Han var en meget stærk, sund og robust type, der kun levede af fisk. I 1945 blev han syg og kom på hospitalet. Her lå han ca. ét år og blev et specielt tilfælde. Ingen læger kunne finde ud af, hvad han fejlede. Mange år efter hans død fik vi forklaringen, da der kom avisartikler om japanske fiskere, der havde fået kviksølvforgiftning ved at spise forurenede fisk. Det samme som fisker Glise levede af. Langs den jyske vestkyst var fiskene rene, mens de i Kalveboderne var forurenede.  
Glises yngre ungkarlebror kom til Hvidovre for at passe hus og fiskeri, men han kunne ikke stå for storbyens fristelser. Han blev dranker. En dag skrev han et afskedsbrev og gik ned på Avedøre Holme og hoppede i brønden, hvor han druknede.

7.  De støjforurenede Holme

Indtil 1933 brølede "koen", som den blev kaldt af de få beboere langs holmene. "Koen" var en fløjtetønde, der var anbragt ved Sorte Rende, ud for holmene, for at retlede småskibsfarten gennem Kalveboderne. Kunne dens uafladelige brølen irritere menneskene, syntes dyrene dog upåvirkede.
I forbindelse med skibstrafikken stod et sømærke på engen (ca. nuværende  Hvidovre Strandvej nr. 153). Sømærket var en telefonstolpelignende pæl med stigetrin til toppen, hvor der var anbragt en trekant og en hylde, hvorpå der kunne anbringes en tjærespand som fakkel. Et lignende sømærke stod ved Harestrupåens udløb. I 1933 var der kommet så mange beboere, at deres protester blev hørt. Fløjtetønden blev flyttet længere ud i Køge Bugt.
I dag er sømærket med tjærespanden erstattet af varmekraftværkets to store skorstene med blitzlys til vejledning for skibe og fly. "Koens" brølen er afløst af en moderne motorvej med uophørlig vejstøj fra tusindvis af biler. 

8.  Udsigten fra Holmene

Et stort lavvandet vandområde lå foran én, Amager med Kongelundens store fyrretræer, kunne lige anes, og i klart vejr kunne Køge kirke ses. Småskibstrafikken i Sorte Rende var ret stor. Hvidovre havde fra gammel tid lodsstation, der lå ud for Lodsvej, hvor også en mørtelhavn blev anlagt. Denne havn skulle modtage og opbevare bygningsmaterialer til Københavns genopbygning efter flere storbrande. Gåsebækhavnen blev også anløbet; men den væsentligste skibstrafik gennem "Sorte Renden" var med kul, koks og briketter fra Tyskland til oplagspladserne i Sydhavnen.
Et enkelt forlis lyder endnu 74 år efter i mine øren. Det var en dejlig sommermorgen 1930. Klokken var 5. Min far stod tidligt op for at gøre tørvelæsset klar. Pludselig hørte han råbet "hjælp!". Vi blev alle vækkede, og vinduerne på loftsetagen blev åbnede. Nu hørtes tydeligt det hæse, langtrukne, uhyggelige råb:  "hjæ-ælp!". Der blev ringet til lodsen, men han tog ikke telefonen. Fordvognen blev startet, lodsen vækket, og snart var lodsbåden på vej til de nødstedte. Det viste sig at være en båd med to mand ombord. Deres båd var pludselig sprunget læk og sunket. De to mænd havde surret sig fast til hver sin mastetop, der lige stak over vandet. De blev reddet; men deres nødråb lever endnu i erindringen.

9.  De udnyttede holme

Holmene har været brugt siden stenalderen. En slibesten til flinteøkser og en flintøkse er fundet ved udgravningen af "Strandby Grundejerforenings" indsejlingsrende, som endnu ses tydeligt gennem arealet.
Midtpå holmene var gravet en dyb brønd. Jorden blev anvendt til en 1 meter høj dæmning omkring brønden. Nu var brønden sikret mod de mange oversvømmelser, og de ca. 10 kreaturer, der gik på engene kunne stå tørklovede.
Tagrørsslåning langs kysten var også en årlig indtægtskilde. En stor lade på nuværende Søstjerne vej 15 blev bygget til tørring og opbevaring. Også opskyllet tang blev også udnyttet. Frilandsgartnerierne brugte tangen til vinterdækning af kuler med grøntsager, f.eks. gulerødder, selleri og kartofler. Tang og hestegødning blev blandet og sat i store stakke. I januar måned brændte stakken sammen og blev rygende varm. Den varme tang blev lagt i mistbænk-render, lidt jord kom over og til sidst mistbænkvinduer. Nu kunne der sås persille, radiser og andre grøntsager selv om temperaturen var på 5-10 minusgrader.

I mange år var holmene et yndet udflugtsmål for udenbys folk, indtil bedre bademuligheder langs Køgevejen blev etableret. Så kom lossepladsen, men i år 2000 kunne vi igen glæde os over heste, får, lam og kvier på de gamle enge.

10.  Hvad der mere hændte på Holmene

I 1944 var der en våbennedkastning på holmene.

I 1958 satte Landmandsbanken holmene til salg for 7.000 kr.

I 1974, hvor Avedøre blev sammenlagt med Hvidovre, kom holmene tilbage til Hvidovre.

I 2002 kom der igen dyrehold på arealet. Cirklen var sluttet.

Efterskrift

Ja, her har vi så forklaringen på, hvorfor vore folde hedder Avedøre Strandeng, selv om de ligger i Hvidovre.

Foreningen har med stor tak modtaget ovennævnte historiske tilbageblik fra vort medlem, Laurs Rasmussens fætter, Søren Kudsk.  Søren Kudsk er født i 1920 i den ejendom, der i dag er Søstjernevej 15. Dengang fandtes Søstjernevej ikke. Tilkørsel til ejendommen var cirka der, hvor børneinstitutionerne er i dag. På ejendommen  havde Søren Kudsks far gartneri. Søren Kudsk selv havde senere købmandsforretning i ejendommen Søstjernevej 1, hvor nu Røde Kors har til huse.

Søren Kudsk fortæller, at brønden, som fisker Glises bror druknede sig i, var én af to brønde som lå ud for nuværende Muslingevej. Brøndene var til dyrene, som gik på græs derude. De frugttræer og haveplanter, som gror på strandengen, stammer fra henkastet haveaffald.  Længere mod vest – omkring hvor kontorhuset ligger over Havnevejen - var der holme, hvor der var en slags kolonihaver med huse på pæle, idet holmene ofte var oversvømmede om foråret. Laurs fortæller, at når han som dreng var på ferie hos sin faster (Søren Kudsks mor), var han ude på disse holme som bybud.

Områdets nyere Historie

En kongelig bevilling af 27. marts 1963 giver tilladelse til tørlægning og inddæmning af et 240 ha stort søterritorium – Avedøre Holme. Det blev kaldt Avedøre-projektet. Området blev beskyttet af diger efter hollandsk mønster. Der blev gravet kanaler, og arealet blev tørlagt ved udpumpning af vand, således det i dag ligger som en stor flad tallerken  med bunden ca. 1 meter under daglig vande. Inddæmningen var afsluttet omkring 1966.

Søren Kudsk fortæller i øvrigt, at før inddæmningen havde landmålerne store problemer med at fastlægge skellet til landfast parcel ved Hvidovre Strandvej 91 B (ejendommen ved siden af p-pladsen). Gamle kort og beskrivelser blev gransket, og resultatet blev, at skellet til vandsiden blev fastlagt der, hvor den grå mur og dæmningen mødes.

Også spørgsmålet om dæmningens højde gav anledning til mange overvejelser. Resultatet blev at dæmningen blev præcis lige så høj, som højden på vandstanden i Køge Bugt ved stormfloden i 1874. 

Efter inddæmningen blev øen Skrædderholmen dannet ved opfyldning, og i  perioden 1982 – 87 blev Kalvebodbroen bygget.

Broen og motorvejsstrækningen blev åbnet den 6. august 1987.